At betale skat er et af statens vigtigste krav til sine borgere. I mange lande betragtes skatteunddragelse som en meget alvorlig forbrydelse, og skattemyndighederne overvåger nøje borgernes indkomst. I et stykke tid nu er de russiske myndigheder begyndt at vise interesse for internetindtægter genereret ved reklame.
Den hurtige udvikling af Internettet har tiltrukket sig meget store midler til det, den årlige omsætning anslås til milliarder dollars. En af de vigtigste indtægtskilder på Internettet er reklame, mens spørgsmålet om beskatning af indkomsten fra det stadig langt fra er løst fuldt ud.
Annoncering betragtes som oplysninger, der er lagt ud på webstedet og beskriver et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste. Hvis webstedet er vært for tredjepartsannoncer, betales skatten af webstedsejeren. I tilfælde af at ejeren af webstedet placerer sin annonce og derfor ikke modtager betaling for det udefra, betales der ingen skat af det, da der simpelthen ikke er noget objekt for beskatning.
For nylig er statsdumaen i Den Russiske Føderation blevet interesseret i bloggernes indkomst, der tjener på reklame. Russisk lovgivning har endnu ikke en artikel, der forpligter bloggere til at betale reklameafgift. Det antages, at en sådan lov vil blive vedtaget på efterårssessionen. Vi taler ikke om specifikke skattebeløb endnu, desuden er det helt uklart, hvilke principper dets beløb beregnes. Særligt vanskeligt er det faktum, at annonceindtægter i mange tilfælde afhænger direkte af antallet af besøgende. Samtidig er det helt uklart, hvem og hvordan der tæller antallet af besøgende. Det er værd at bemærke, at annoncøren ofte betaler webstedsejeren ikke for placeringen af selve annoncen, men for klik af brugere på de links, der præsenteres i annoncen. Dette betyder, at det er nødvendigt at tælle antallet af sådanne overgange, hvilket yderligere komplicerer skatteopkrævningssystemet.
Det er klart, at sporing af annoncer på titusindvis af websteder vil kræve en hær af controllere, hvis arbejde også skal betales af nogen. Det er usandsynligt, at Duma-stedfortrædere tør vende denne byrde til webstedsejere eller -udbydere. Derfor er det sandsynligt, at lovgivere vælger den enklere mulighed, som opkræver et fast beløb for annonceplacering. Udenlandske erfaringer kan tages som basis - for eksempel i Philadelphia betaler de samme bloggere et engangsfradrag til statskassen til et beløb på $ 300 eller et årligt fradrag på $ 50.
