Når du opretter et trådløst hjemmenetværk, skal du være særlig opmærksom på netværkssikkerheden. Og dette er et velbegrundet krav, hvis du ikke overholder det, kan du provokere en uautoriseret forbindelse fra en tredjepartsbruger. Hvilke typer beskyttelse af Wi-Fi-netværk findes der i dag?
Den ældste beskyttelsesmetode kaldes Wired Equivalent Privacy, som kort sagt står for WEB. Denne metode blev opfundet i 1997 og var baseret på RC4-kryptering. Under drift blev alle data, der flyder gennem chifferet, krypteret ved hjælp af enten en 40 eller 104-bit nøgle, og en 24-bit variabel blev føjet til nøglen for at formere denne effekt. Metoden er god for sin hastighed og lave belastning, men der er også en ulempe i form af data upålidelighed. Med andre ord, hvis du bruger specialsoftware (software), vil brugeren være i stand til at omgå en sådan beskyttelse i et stykke tid og oprette forbindelse til Wi-Fi.
Generelt fik upålideligheden af beskyttelsen personen til at skabe noget mere pålideligt. Og så, i 2004, udviklede en mand Wi-Fi Protect Access eller WPA. Denne metode, i modsætning til sin forgænger, nærmede sig databeskyttelse på en omfattende måde, dvs. den brugte flere teknologier på samme tid.
Derefter kom en standard kaldet WPA2, som adskiller sig fra WPA i en højere grad af sikkerhed, og denne sikkerhed er berettiget ved brugen af en moderne krypteringsstandard kaldet AES.
Den mest pålidelige, enkle og sikre mulighed for at beskytte hjemmenetværk er at bruge WPA2-PSK, som er en forenklet ændring af WPA2-metoden. Når du bruger denne beskyttelsesmetode, er det kun den bruger, der indtaster en adgangskode, der matcher den adgangskode, der er gemt i databasen, der får adgang til netværket.
Der skal lægges særlig vægt på selve adgangskoden, det vil sige dens længde og symboler. Den mindste mulige længde er 8 tegn, og det ville være bedst at medtage tal, store bogstaver og tegnsætningstegn i disse tegn for at gøre adgangskoden vanskelig at gætte. Naturligvis kan længden øges, og jo længere den er, jo bedre.
Du bør heller ikke omgå andre beskyttelsesmetoder, såsom MAC-adressefiltrering, hvor kun de enheder, hvis personlige MAC-adresse er på listen, får adgang til netværket.